Kommunikation - roller og relationer

Kommunikation - roller og relationer

Det er vigtigt i pædagogisk virke at kunne reflektere over kommunikationen med borgeren. Herom er der udviklet flere teorier.

Carl Rogers snakker om affekttolerance, som det at kunne acceptere og anerkende sine følelser, men samtidig at kunne beherske dem. Det er vigtigt ikke at undertrykke egne følelser, da man så heller ikke er i stand til at forstå andres følelser - og dermed handle ud fra dem. Det er en meget fintfølende balancegang,  og man vil opnå større autenticitet, når man selv forstår følelserne.

Eric Berne har udviklet en teori omkring identifikationen af sig selv, som han kalder transaktionsanalyse. Han opridser tre positioner, man kan sætte sig i, når man kommunikerer:
- Ophav: At agere, som ens forældre ville gøre. Man påtager sig deres ord og holdninger.
- Voksen: At kunne tage selvstændige og objektive valg.
- Barn: At agere som da man var barn (regression)

Han skelner mellem to transaktioner:

• Den komplementære, som er ukompliceret. Her er modtager og afsender enige om diskursen og indholdet/form i kommunikationen. 
• Den krydsende/skjulte transaktion, som indebærer nogle underliggende roller. Her anerkendes modpartens position/rolle ikke, hvilket kan medføre misforståelser.

Adskillelse er et begreb af John Andersen. Han  snakker om at man ikke skal indføre sit eget privatliv i professionel sammenhæng i for stor grad, da det kan overskride brugerens grænse. At adskille sig skal ikke forstås som at distancere sig - man kan stadig sagtens være en nærværende og autentisk pædagog, selvom man adskiller sit professionelle "jeg" fra sit private "jeg". Han snakker om overinvolvering. Overinvolvering skal ikke forstås som at involvere sig for meget, men forkert. Dvs. at man ikke bør involvere sig på områder, som er udenfor ens kompetenceområder. Overinvolvering kan medføre at man kan manipuleres til at  påtage sig nogle bestemte roller, som man ikke er bevidst om, at man besidder.

I forlængelse af disse teorier vil vi inddrage 'still face', en teori udviklet bl.a. Edward Tronick. Still face handler om manglen på respons i en kommunikation. Teorien er udviklet med forsøget, kendt som 'the still face experiment'.

Forsøget viser et spædbarn og dets moder i interaktion. De to har en normal interaktion indtil moderen fryser sin mimik. Barnnet reagere først ved aktivt at søge moderens reaktion. Dette gør barnet gennem gestik, mimik og høje lyde. Når moderen ikke reagere vender barnet sin frustration indad. Barnet vender sig væk fra moderen og bliver stille. Efter nogle minutter interagere moderen igen med barnet, og barnet reagere positivt ved genoprettelsen af relationen. 

Eksperimentet understreger vigtigheden af spejling i kommunikationen. Barnet bliver utryg ved og frustreret over den manglende spejling. 

Det er altså vigtigt at man som pædagog er bevidst om sin egen mimik i interaktion med borgerne.