Anerkendelse, kommunikation og ICDP

Anerkendelse - herunder kommunikation og ICDP

En anerkendende kommunikation kan beskrives som ligeværdig. I følge Berit Bae indebærer en anerkendende kommunikation, at pædagogen ser barnet som en ligeværdig samtalepartner med medfødte kommunikative kompetencer. Axel Honneth definerer anerkendelse som det at se den anden som en væsentlig anden, uanset om man værdsætter eller er enig i det, den anden siger. Definitionsmagt kan beskrives som det modsatte af anerkendelse. Den ene part er i en overmægtig position i forhold til den anden part – altså ophører ligeværdigheden.

Ved anerkendende kommunikation i relation mellem pædagog og bruger, støttes brugerens selvtillid og selvværd, hvilket fremmer brugerens videre udvikling. Den er med til at skabe ligeværdsfølelsen bruger og pædagog imellem.

Man skal som pædagog, men også generelt i al kommunikation, være bevidst om sin rolle. Fx er det vigtigt, at gå til en samtale i den ikke-vidende position (rollen som aktiv lytter) Man skal gøre sig overvejelser om sig selv i kommunikationen. Man skal være åben og imødekommende i en samtale. Man skal være nysgerrig og stille spørgsmål. Kropssproget skal være åbent. Man skal holde øjenkontakt i det omfang, det er naturligt.

Der kan være nogle udfordringer ift. etablering af en anerkendende kommunikation.
Fx skal ønsket om en dialog fra brugeren gerne være til stede. Er brugeren modvillig, er det svært at opnå en naturlig samtale.
Det er ikke kun pædagogen, der skal være anerkendende. Pædagogen selv skal også anerkendes af brugeren – ellers kan den ligeværdige samtale ikke finde sted, og der vil ikke komme noget konstruktivt ud af samtalen. Her er udfordringen for pædagogen at opnå netop denne anerkendelse.
Meget fysisk/psykisk udfordrede personer kan let opleve en uligeværdig relation til fagpersonen. Her er det særligt vigtigt for fagpersonen, at skabe den ligeværdige relation og kommunikation. Man skal anerkende den fysisk/psykisk udfordrede som et menneske med værd.

I forhold til anerkendelse er det også værd at nævne International Child Development Progamme (ICDP). ICDP er et program, der søger at udvikle barnet positivt. Man skal som pædagog fokusere på barnets ressourcer og intentioner. ICDP består af 8 samspilstemaer, som videre er opdelt i tre dialogformer; den følelsesmæssige, den lærende og den vejledende. Den følelsesmæssige dialogform handler om positiv kontakt med barnet. Barnet er her i centrum for dialogen, og pædagogen er anerkendende og værdsættende i relationen. I den lærende dialogform skal pædagogen hjælpe barnet med at være til stede i og opnå forståelse for oplevelsen. I den vejledende dialog skal pædagogen vejlede barnet i, hvordan det kan agere - komme med nye forslag, hvis barnets tanker er uhensigtsmæssige.  

I pædagogens arbejde med anerkendende kommunikation kan man også snakke om spejling. Spejling handler om at møde en anden med deres egen oplevelse eller følelse.