Barnets sproglige udvikling

Barnets sproglige udvikling

Den sproglige forståelse ”begynder” før barnet bliver født. Fostret bliver via intonation og tonefald påvirket, og barnet føler behag ved moderens oplæsning. Barnets udvikling i de første 16 måneder deles op i tre interaktionsfaser: Primær intersubjektivitet (de første 5 mdr), subjektivitet (fra ca 5 til 8 måned) og sekundær intersubjektivitet (fra ca 8-16 mdr).

Forældrene og pædagogernes roller er tydelige. Det er vigtigt, at den voksne er i barnets nærhed, så barnet kan få knyttet ord på det, det ser. Fra 8. måned skal forældre og pædagog være særlig opmærksom på barnets behov for sproglig nærkontakt, så barnet kan få den optimale forklaring på de ting, som barnet f.eks. peger på. I denne periode udvikler barnet en særlig modtagelighed for sprog. Mange børn begynder i institution ved ca. 6 månedersalderen – derfor har pædagogen et særligt ansvar. (Samvær med barnet ca. 7,2 timer dagligt.) Når pædagogen eller forældrene kommunikerer med barnet stimuleres barnet af den voksens tale. Kommunikationen til barnet skal være et begrebsmæssigt og syntaktisk udfoldet sprog- ikke korte sætninger eller ord udtalt som barnet vil gøre det. Den voksne skal altid give sig tid til at kommunikere og sprogligt udbygge barnets tale og altid handle i overensstemmelse med, hvad barnet ønsker at sige.

Gode råd til sprogstimulering i dagligdagen:

• I dagligdagen kan det være en god ide at stimulere barnets sanser og motorik, og altid give sig tid til at reagere på verbale henvendelser fra barnet.
• Således kan man spørge ind til barnet og lytte hvad barnet vil fortælle.
• Føre en engageret og indholdsbestemt samtale med barnet og signalere ro og interesse med stemme, kropssprog og øjenkontakt.
• Det er også en god ide at bruge et velartikuleret verbalsprog samt at respektere det enkelte barns personlighed, interesser og læringsveje.

Babytegn:
Babytegn er en kommunikationsform for børn uden talesprog. Denne form for kommunikation gør det muligt for forældre og pædagoger at kommunikere med et barn før det kan tale (eks: Pege på munden, når barnet er sulten, pege på numsen, når barnet har ondt/vil skiftes osv). Babysprog har sit udspring i tegn-til-tale og opstod grundet en frustration over manglende kommunikation med de helt små børn. Denne form for kommunikation mindsker sandsynligheden for at barnet ikke føler sig forstået. Derved undgår barnet at blive frustreret. Børn der benytter babytegn, lærer hurtigere tale sprog og opnår dermed stort ordforråd hurtigere.