Goffmans Maskerade

Erving Goffman

Erving Goffman er en canadisk-amerikansk professor i sociologi. Han er født i 1922 og døde i 1982. Han har været professor på university Chicago, California og Berkley og på University of Pensylvania havde han Benjamin Franklins professorat i antropologi og psykologi. Hans mest kendte bøger er Presentation of Self in everyday life og Asylums. Han arbejdede med forskellige metaforer. Han brugte bl.a. teatermetaforen, der handler om, at alle mennesker i alle former for interaktioner iscenesætter andres indtryk af én, og at man arbejder sammen om at opretholde normer - eksplicitte eller implicitte. Han var, pga. sine utraditionelle metoder, anset som legitim af sine kollegaer.

Hans forskning handler om kommunikation på mikroplan. Han arbejder med subtile symboler og udtryk, der findes i al kommunikation. Specielt arbejdede han med små interaktioner, altså hverdagssituationer, med få mennesker. Han har en stor interesse for normer og styringen af dem. Specielt hvordan mennesker i givne situationer er enige om en rigtig adfærd. For eksempel et møde med en fremmed på fortovet.

Hans teorier er relevante i forhold til pædagogisk arbejde. Det er vigtigt i det pædagogiske virke at kunne afkode de subtile signaler, som brugerne udsender, samt at være opmærksom på borgerens oplevelse af situationer. Således stigmatiseres brugeren ikke, og teorien kan dermed bruges til at blive opmærksom på mulig eksklusion.

Maskeraden

Ifølge Erving Goffman er vores personlighedsfølelse eller oplevelse af selv afhængig af vores relationer. Vi agerer i forskellige arenaer efter specielle spilleregler. Vi optræder med den version af os selv, vi ønsker, andre skal opleve. Goffman skriver om samhandlingsritualer, som det regelsæt, vi i et fællesskab agerer efter. Er man pædagog, vil man altså i sin professionelle rolle ikke optræde i Armani jakkesæt og høje hæle, da dette ikke anses som det rette 'kostume' til situationen.

Goffman bruger metaforer om sine observationer. Bl.a. bruger han teatermetaforen, hvor han sidestiller menneskers adfærd med en sceneforestilling. Man optræder altså som en rolle i alle interaktioner.

I en simplificeret udgave af Goffmans teatermetafor kan man snakke om Facebook. En Facebook-profil er en selviscenesættelse. Man bestemmer, hvad andre skal vide om én, og det indtryk man ønsker, de skal stå tilbage med.

Goffman taler ligeledes om Facework. En betegnelse han bruger for opretholdelsen af egen og andres face. Goffman nævner begreberne defencive- og protective practices, hvormed han taler om netop opretholdelsen af egen og andres facade. Disse begreber opleves eksempelvis i formidlingerne: "Det jeg mener, er..." og "Det Paul mener, er...". Her er der ikke bare tale om en beskyttelse af selv og andre, men også en beskyttelse af samhandlingsritualerne eller normerne i den givne arena.

Goffman er meget optaget af pinlighed. Han beskriver begreberne defencive- og protective practices og det beskedne selv som 'forsvarsmekanismer'. De har til rolle at undgå eller afvige pinlighed eller forlegenhed. Når noget bliver pinligt, mener Goffman, at alle tilstedeværende bliver ramt i situationen. eksempelvis når et barn italesætter en voksens fedme i en forsamling. Det er PINLIGT for alle.

Goffman taler om samspilshandlinger som det 'kit', der holder hele samfundet sammen. De rituelle forpligtelser opretholder en moralsk orden og undgår forlegenhed. 

I ovenstående video ses en pinlig situation. Mike kommer gående på trappen, men snubler og falder. Mike forsøger hurtigt at genoprette den førhenværende harmoni ved at observere, om nogen har set hans fald. Han afleder opmærksomheden på faldet ved at ignorere det, og går videre som om intet var hændt. Ifølge Goffman forsøger Mike altså at redde ansigt (save face).

De omkringværende mennesker – ”holdet” – opfører sig forskelligt. Nina går forbi ham, observerer faldet men ignorer det for at mindske en øget opmærksomhed på Mike og hans pinlige situation. Gruppen af piger for enden af trappen opfatter også faldet, og de anerkender, at der er opstået en pinlig situation. De reagerer med en undertrykkelse af latter – altså en fnisen. De bærer over med Mike.