Ikke voldelig kommunikation

Ikke voldelig kommunikation - girafsprog og ulvesprog

Denne kommunikationsform er udtænkt af den amerikanske Marshall B Rosenberg (psykolog), som ville undersøge, hvordan han kunne stoppe sin egen voldelige adfærd/kommunikation. Han påpeger 4 grundlæggende trin:

• Iagttagelse: Observationer så objektive som muligt, uden fordomme. 
• Følelser: De følelser, der opstår i forhold til iagttagelserne. 
• Behov: De behov, der er forbundet med følelserne (alle følelser udspringer af et behov) 
• Anmodning: Det, vi ønsker af den anden, som vil forbedre egen situation.

Desuden snakker han om 4 reaktionsmønstre på negative budskaber:

• Rette bebrejdelse på sig selv, hvilket kan medføre skyld og skam 
• Rette bebrejdelse mod andre/modangreb, hvilket kan medføre vrede 
• Fornemme egne følelser/behov, hvilket kan medføre konfliktløsning 
• Fornemme andres følelser og behov i deres negative budskab – hvad ligger bag det negative udsagn. Dette kan medføre, at personen med det negative budskab føler sig hørt 

De to sidste reaktionsmønstre følger Rosenbergs tankegang, og vil være de mest hensigtsmæssige reaktioner i en professionel sammenhæng. Et eksempel herpå kan være:

"Du skuffede mig, fordi du ikke kiggede indenfor hos mig i aftes” - Her rettes fokus mod den anden (du) og ansvaret skubbes væk fra én selv.

”Jeg blev skuffet over, at du ikke kiggede indenfor hos mig, for jeg havde lyst til at snakke nogle ting igennem, som nagede mig." - Fokus ligger her på én selv (jeg) og man kan altså snakke om ikke-voldelig kommunikation.

Man kan opsummerende sige om girafsprog, at det handler om at tage ansvar for egne følelser, at lytte til andres syn på tingene og at være bevidst om sine behov. Girafsprog kan være en kilde til konfliktløsning. Modsat girafsproget findes ulvesproget, som handler om at bebrejde andre sine egne reaktioner, at søge efter ”gode” og ”onde” samt at komme med domme og vurderinger. Ulvesproget kan, modsat girafsproget, være en kilde til konflikt.